Foto peter nygaard christensen

JEG VED HVOR DET SKAL ENDE. DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR

— af Lone Nikolajsen, Information 2018

Der er to uger til, at Iben Mondrup skal aflevere et færdigt manuskript til sin redaktør. Romanen, hun skriver på, er hendes sjette og hidtil længste. Den har arbejdstitlen Drengene og skildrer faren Jens fra hendes to foregående romaner (Godhavn fra 2014 og Karensminde fra 2016), hans bror og deres fælles opvækst fra efterkrigstidens Frederikshavn op til 1973. Jeg besøger Iben Mondrup i hendes lejlighed i København, hvor hun arbejder.

»De sidste tre-fire måneder har på mange måder været et helvede,« fortæller Mondrup.
»Jeg har været usikker på, om jeg kunne løfte opgaven. Jeg vågner op med hele min krop i alarmberedskab og tænker: Jeg kan ikke. Når jeg ser på mit skrivebord, som står ved siden af sengen, får jeg ondt i maven. Det er uanset, at jeg har en redaktør og nogle medlæsere, der følger mig tæt og siger, det er godt, det jeg skriver.«