Store Malene

”Store Malene” er en selvstændig fortsættelse af forfatterens anmelderroste roman ”En to tre – Justine” om den originale og utilpassende kunstner Justine, der forsøger at begå sig i den danske kunstverden. I ”Store Malene” er Justine taget til Grønland uden egentligt formål. Hun har lejet et hus i Nuuk, og i et anfald af rastløshed åbner hun skabene og finder et bundt fotografier af en nøgen mand. På en fjeldvandring møder hun kæresteparret Mette og Jesper, som trænger sig ind på hendes liv. Og en dag ser Justine den fremmede mand fra fotografierne gå rundt i gaderne. Herfra er der lagt op til mere end et trekantsdrama.

”Store Malene” er en sanselig og voldsom roman om at se, at begære og om at bruge og blive brugt.

Anmeldelser

“Natur og kropssprog taler kraftfuldt i romanen, der har navn efter en fjeldtop ved Nuuk. Som læser svæver man, når Iben Mondrup viser os både kødet og klipperne, grådighed og grænseløshed.”

Berlingske — læs anmeldelse

“De smukkeste grønlandske natursyn er strøet med kadavere af flåede sæler (…) Mod alt dette kød drages Justine, ligesom hun drages mod det sorteste mørke mellem den smukke nøgne mands balder på fotografierne, som hun finder.”

Politiken — læs anmelselse

“Grønland er som en gave for forfatteren og bliver det også for læseren. Som romanforfatter er Iben Mondrup meget lidt institutionaliseret, det gør hendes prosa skæv og kantet og ude af kontrol, hvilket jeg klart oplever som en stor kvalitet.”

Information — læs anmeldelse

“Jeg er bare glad for denne nævenyttigt neurotisk glødende roman!””

Weekendavisen — læs anmeldelse

“Ikke siden nynorske Tarjei Vesaas’ frysende (undskyld ordspillet!) smukke roman “Is-slottet” fra 1963 er jeg stødt på en så fabelagtig syntese af mennesker og landskab.”

STANDART