Danskerbarn

Det er ved at være nogle år siden jeg påbegyndte et projekt hvor jeg skrev om min barndom i Grønland. Hundeslæder og hajer kaldte jeg det. I første omgang tænkte jeg, at jeg arbejdede på en børnebog. Idéen var at vise børn, at barndommen er fuld af specielle oplevelser alt efter hvor man vokser op. Men at disse specielle oplevelser alligevel ligner dét som andre børn har oplevet. Da jeg ikke fik hul igennem til et forlag med projektet, lagde jeg det til side.

Siden har jeg taget Hundeslæder og hajer op igen under en anden titel, nemlig Danskerbarn. Jeg har redigeret i teksterne, kasseret nogle, og der er kommet nye til. Indtil videre er der tale om et processuelt værk, som ikke kender sin endelig form endnu. Jeg skriver fortsat på det. Mest af alt fordi jeg kan mærke at disse beretninger trænger sig på.

Danskerbarn og billeder ligger her

 
 
http://ibenmondrup.dk/files/gimgs/th-43_lilleiben.jpg