Pia Arke: Arctic Hysteria IV

Nedenstående essay indgår i udstillingskataloget/tekstsamlingen som ledsagede udstillingen Tupilakosaurus: Pia Arkes opgør med kunst, etnicitet og kolonihistorie (1981-2006) i 2010. Pia Arke (1958-2007) var dansk/grønlandske kunstner. Udstillingen var kurateret af Kuratorisk Aktion og viste Arkes samlede værk for første gang siden kunstnerens død.

Arktisk hysteri

I Pia Arkes fotoværk Arctic Hysteria IV ser jeg først det nøgne over for det i skind og pels påklædte. Sommer over for vinter, naturen over for videnskaben. Det er i alle henseender modsætninger, der mødes i prototypen på den opdagelsesrejsende mand og den vilde kvinde, 7 personer i alt, som Pia Arke har trukket frem fra de gulnede sider i polfareren Robert E. Pearys rejseskildringer.

Det næste, jeg ser, er værkets titel: Arktisk hysteri, dramatisk, set i forhold til de portrætteredes fredelige poseren. Der er intet hysterisk over dem. Titlen peger ud af værket. På Pia Arkes liv og på den måde, det flød sammen med virkeligheden omkring den tidlige etnografis opdagelsesrejser i de arktiske kulturer.

Arktisk hysteri (piblokto) var et kulturelt betinget psykopatologisk fænomen, som Pearys samtidige diagnosticerede hos eskimoerne. Tilstanden, en hysterisk skrigen efterfulgt af kramper og tab af selvkontrol, var vel nærmest psykotisk. Den optrådte om vinteren og især hos kvinder, der led af vitaminforgiftning. Mente man.

Den slags hysteri var bare et af de spektakulære træk, man iagttog i det polare. Sammen med andre særligheder kom det til at udgøre den videnskab, der skulle forklare de vildes utilregnelighed og legitimere den hvide races kulturelle overlegenhed.

Der findes fotografier, der dokumenterer det arktiske hysteri. Drevet af sin nysgerrighed over for fotografiets historieproduktive egenskaber, fandt Pia Arke frem til disse billeder. Et af dem var et fotografi af en halvt afklædt kvinde, der bliver holdt fast af to mænd foran kameraet, mens hun skriger i angst.

Pia Arke fik ikke lov til at bruge det konkrete billede i sit arbejde. Dertil var det sandsynligvis for kompromitterende. Det inkarnerede det latente overgreb, som datidens videnskabelige undersøgelser også var. Men Pia Arke fandt sin egen mangetydige måde at undersøge det arktiske hysteri på.

Hun griber tilbage og fremviser i stedet de struttende kvinder. I deres element gør de sig til for mandens blik. Hun viser mandens begær. Efter viden, magt og sex. Hans erektion under tøjet. Et begær, der var så udtalt, at det måtte dækkes ind under videnskab og skind og pels. Men som kommer til syne i den måde, kvinderne er blevet iscenesat på; The Mistress of the Tupik, Arctic Bronze og i Flash-light Study.

Peary, Henson, Entrikin eller Clark plantede ikke bare fanen på Polen. Deres bedrifter havde aldrig kunnet lade sig gøre uden hjælp fra de indfødte, fra kvinden. Hun syede tøj, kogte suppe, viste vej, indførte i det hele taget de fremmede i den arktiske virkelighed. Hun var alt andet end utilregnelig, afsindig eller vild. Hun var smuk, begavet og varm.

En væsentlig, men fortrængt del af fremrykningen i de polare egne var seksuel. Peary havde en eskimoiske kvinde, som blot var 14 år ved forholdets begyndelse. Det blev benægtet og var fortrængt af Pearys bagland. Finansieringen af polrejserne var betinget af Pearys renhed. Det ville have skabt forvirring, hvis ikke katastrofe, i en begrebsverden, hvor sort og hvidt skulle holdes adskilt.

I retur for sex efterlod eventyrerne sig et ukendt antal efterkommere; børn de fik med eskimoiske kvinder, som de mødte og begærede på deres vej. Men som blev skrevet ind i historien med usynligt blæk, fordi de var upassende.

Pia Arke var født af forholdet mellem den symbolske eskimokvinde og Peary. Hun havde en grønlandsk mor og en dansk far. Hun voksede op i det bastarderede, mellem historiske fortrængninger og forskydninger. Hun brugte sit liv på at sammenstille dokumenterne på ny, på at tyde det utydelige og læse mellem linjerne. I Arktisk hysteri træder kvinden for en gangs skyld frem, som hun også var. Magtfuld, balanceret, cool.

Se hele kataloget med engelsk version af teksten her

Læs mere om udstillingen og dens tematikker her